Hvad har jeg så lavet de sidste to måneder? På den ene side føles det ikke som noget særligt, fordi jeg ikke har brugt størstedelen af tiden på at skrive. Så føles det let, som om jeg bare har dovnet den.
Udfordringen og skrive og lappe
Det nye år var ganske nyt, da jeg blev udfordret af en skrive-buddie til at få færdiggjort Blodets bånd 7. Udfordringen faldt en fredag aften, og færdiggørelsen skulle ske weekenden over. Så ville hun læse romanen og give mig feedback på den.
Hvilket altså betød, at jeg skulle skrive ganske hurtigt for at holde mig foran hende. Kl. 1 lørdag nat slingrede jeg i seng, og betalæser havde indhentet mig på side 219 i manuskriptet. Jeg manglede at skrive to kapitler mere, før hun kunne læse videre (havde et lille hul mellem to dele).
Søndag kravlede jeg ud af sengen lidt over 10, men det havde været svært at falde i søvn natten før, fordi jeg var høj på cola og skrivning.
I stedet for at gå i bad kastede jeg mig over computeren for at skrive de to kapitler, som skrive-buddien manglede for at komme videre. Jeg fik først morgenmad/frokost kl. 14 (lasagne), og så var det tilbage til computeren.
Kl. 14.30 kunne jeg sende en portion af sted, og så fortsatte jeg ellers med at skrive og lappe, skrive og lappe ... Det sidste blev sendt kl. 16, og den søde sejr blev fejret med et bad.
Heldigvis blev bogen vel modtaget af skrive-buddien, men efter den hektiske weekend håbede jeg på en lidt mere fredelig en af slagsen den kommende weekend. Bare tage den med ro, redigerer lidt på BB7 og læse i Blodsøstre.
Ikke at det kom til at ske ...
I stedet lavede jeg en manuspleje, kiggede på bagsidetekster til Merlin, fik læst en smule i Blodsøstre og rettet en anelse i BB7.
Men det var altså den weekend! Den næste burde blive bedre, ikke? Og hverdagene i det hele taget, ikke?
Naaah ... ikke rigtigt :o)
Tunnelsyn og manglende overblik
Jeg har lidt et problem, når det kommer til manuspleje og korrekturlæsning. Ja, og i det hele taget at redigere. Jeg udvikler et slags tunnelsyn. Mails og praktiske ting bliver skubbet til side, fordi jeg liiiige skal ...
Og her skulle jeg lige færdiggøre BB7 samt læse resten af serien. Ja, jeg havde skrevet bogen færdig, men der var stadig et væld af bemærkninger, jeg skulle tage mig af - og som jeg havde slettet i skrive-buddiens udgave af bogen for at give hende læseoplevelsen og ikke "put lige lidt mere beskrivelse ind her"-kommentarer.
De næste tre uger syntes at forsvinde i den verden. Det kan virke uforståeligt, at det kan tage så lang tid, men det gjorde det. Jeg kæmpede med "hængepartierne", lokkede skrive-buddie ind i en chat af flere omgange for at få hende til at fortælle mig om "kan man egentlig formulere det sådan?" og give mig svaret på andre korrektur-spørgsmål.
Samtidig læste jeg videre i de andre Blodets Bånd-bøger. Efter seks bøger var jeg efterhånden ved at miste overblikket, så jeg var nødt til at genlæse de andre bøger. Ikke mindst fordi Blodets Bånd 8 - slutningen på serien - venter forude, og det er her, jeg skal samle op på alle mine hint og spor og lignende og få det hele pakket sammen i en nydelig sløjfe.
Post-it og skiferie
Mens jeg læste mig igennem serien, indsatte jeg post-it hver gang jeg faldt over noget interessant. Meget af det vidste jeg i forvejen, men når jeg alligevel var i gang, kunne jeg jo lige så godt sætte en post-it og få overblikket.
Det var ikke kun spor, som kunne gøre sig fortjent til en post-it. Også beskrivelser og følelser kunne få en, hvis jeg fandt det interessant. Da jeg bagefter indskrev alle stederne i et word-dokument, var der adskillige sider, hvor jeg ikke kunne gennemskue, hvorfor jeg havde klistret en post-it på siden. Men det var sikkert ikke så vigtigt ;o)
Too much ... post-it?
Inden jeg nåede så langt, havde jeg dog en skiferie, jeg skulle på. Jeg glædede mig, men beklageligvis lå jeg stadig og soppede rundt i den tilsyneladende uendelige "gør-nu-bb7-færdig!" samtidig med, at jeg stadig var i gang med at læse. Den maniske tunnelsyn-udgave af mig følte næsten ikke, at hun havde tid til at tage af sted. Men af sted kom jeg da heldigvis og naturligvis, og i stedet pakkede jeg et par BB-bøger og to blokke post-it.
Her er et lille klip. Desværre yder videoen slet ikke oplevelsen retfærdighed. Man kan slet ikke se, hvor meget fart der var på, og hvor meget luft der var under skiene ...
Men okay, det var jo også min oplevelse af det lille øjeblik på vej over nogle små bakker, og alt er vel relativt ;o)
Vel hjemme fra skiferie igen - med et par novelleideer i bagagen - var jeg blevet færdig med Heksekunst og var gået i gang med at læse Forfald.
Og de næste par uger læste jeg videre i Forfald samtidig med, at jeg fortsatte Den Uendelige Kamp Mod Hængepartierne i BB7.
Faktisk er jeg ikke helt færdig endnu. Tæt på, men ikke helt. Har lige et par detaljer jeg skal have samlet op på, og så skal jeg have læst den igennem. Og rettet efter et par af skrive-buddiernes kommentarer. Meeen jeg er gået i gang med at planlægge BB8, og jeg håber, at jeg kan starte op med at skrive på den lige om lidt :o)
Og sådan fløj de to første måneder af 2014 af sted!
